Marianne Juhler er plejemor. Eller rettere sagt, hun var plejemor. Hun har valgt at opsige sin stilling som plejemor hos Haderslev Kommune, fordi samarbejdet med kommunen har været problematisk.

“Ville jeg gøre det igen, når jeg tænker på, hvad jeg har oplevet med kommunen?” Marianne Juhler siger spørgsmålet højt for sig selv. Hun tøver ikke længe.

“Jeg kunne ikke finde på at være plejefamilie igen. Aldrig,” siger hun.

Marianne Juhler har haft det samme plejebarn boende hos sig i snart otte år. Hun har set sig nødsaget til at sige farvel til plejebarnet og stillingen som plejemor fra juni måned, da hun ikke vil arbejde efter et princip fra Haderslev Kommune om, at hun får langt færre vederlag, fordi plejebarnet går på efterskole.

Plejefamilier er lønnet i vederlag, som reguleres efter barnets situation og udfordringer. Ifølge adjunkt ved Aalborg Universitet Mie Engen er økonomi et tema, der kan give anledning til vanskeligheder i plejefamiliers samarbejde med kommunen.

​

“Man kan beskrive vederlagsmodellen som en form for omvendt resultatløn. Jo bedre barnet trives, jo mindre får man i løn som plejefamilie. Det er et system, som kan give nogle vanskeligheder, når det er skruet sammen på den måde,” siger Mie Engen.

​

En underlig lønmodel

I Haderslev Kommune mener man ikke, at det er optimalt, hvordan plejefamilier bliver lønnet. Henning Riistofte, som er Børn- og Ungechef i kommunen, oplever, at det er aflønningsmodellen, som giver størst anledning til frustration hos plejefamilier i kommunen.  

“Jeg deler helt plejefamiliernes holdning om løn. Vi regulerer plejefamiliernes aflønningsmodel med KL’s vederlagsstruktur. Men det er faktisk lidt skidt, for hvis et barn nu klarer sig godt ude i plejefamilierne, så går de ned i vederlag. Det kan motivere plejefamilierne til at gøre deres børn ringere, end de egentlig er for at opretholde lønnen. Det er en underlig aflønningsform,” uddyber Henning Riistofte.

For Marianne Juhler betyder aflønningsformen et endegyldigt farvel til livet som plejemor, selvom hun holder meget af sit plejebarn.

​

Mere økonomisk sikkerhed

I Haderslev kommune er de ved at tage det første spadestik til en bedre lønmodel for plejefamilier. Her følger lønnen ikke barnets trivsel, men er fastsat fra starten.  

“Man får en fast løn i hele anbringelsestiden. Det kan godt være, at plejefamilierne i perioder får lidt mindre i løn, fordi de måske burde have haft 7 vederlag i perioder, men så får de gennemsnitligt 5 vederlag,” siger Børn- og Ungechef i Haderslev Kommune, Henning Riistofte.

Selvom arbejdet med lønmodellen er i opstartsfasen i Haderslev, har flere andre kommuner allerede en lignende løsning. Haderslev kigger også til dem for at få inspiration til udarbejdelsen af modellen.

I Randers Kommune lønner man plejefamilier, så de får en fast løn, ligesom man gerne vil gøre det i Haderslev kommune. Charlotte Broman Mølbæk, formand for Socialudvalget i Randers Kommune, mener, at deres måde at lønne plejefamilier har bidraget til noget positivt til plejefamilierne i kommunen.

“Den nye model giver mere ro for plejefamilierne, så de får økonomisk sikkerhed,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

I Haderslev Kommune ser de frem til, at plejefamilierne kan føle sig mere sikker i deres ansættelse. De har også forhørt sig hos plejefamilierne om, hvad de tænker.

“De plejefamilier, vi har spurgt i kommunen, siger, at det lyder som en fordel for dem. Så ved de, hvad de har at gøre med,” siger Henning Riistofte.

For Marianne Juhler kommer den nye model i Haderslev Kommune dog for sent. Hun føler sig for gammel til at tage et nyt plejebarn ind igen.

 

KL afsøger andre muligheder

Det er ikke kun i Haderslev Kommune, at fast løn er på dagsordenen. Plejefamiliernes fagforening, Socialpædagogerne Landsforbund, har i mange år også arbejdet for at sikre en fast løn til plejefamilier. Det er dog ikke det eneste Socialpædagogernes Landsforening vil gøre. De vil både sikre dem løn- og ansættelsesvilkår.

På nuværende tidspunkt er plejefamilier ansat af kommunen, men de er ikke dækket af samme løn- og ansættelsesvilkår som andre kommunalt ansatte. Det er grundlæggende ansættelsesvilkår som pensionsordning, kompensation for arbejde i ferierne, længere opsigelsesfrist og en fast, månedlig løn, som plejefamilierne og Socialpædagogernes Landsforening efterspørger.

Et af de ansættelsesvilkår, som har gjort stillingen som plejemor svær for Marianne Juhler, er, at kommunen forventer, at plejebarnet skal med på ferie.

“Jeg skulle forhandle om ferie, og jeg følte mig som den dårligste plejemor.  Kommunen forventer, at man tager sit plejebarn med på ferie. Forventer? Jeg har ferie, og jeg har selv tre børn. Jeg har bare skullet knokle for at få lov til at have min egen ferie,” siger hun.

Ferie og de andre ansættelsesvilkår kan ifølge advokat Jonas Enkegaard sikres ved at lave en mere bindende kontrakt ved ansættelse.

“Man kan lave en kontrakt som tager højde for de ting, som man gerne vil have reguleret. En særlig regulering af, hvordan aftalen kan opsiges, hvad skal der til for en opsigelse, hvad får man af vilkår, pension, løn og så videre,” siger  Jonas Enkegaard.

Verne Pedersen ser også en kontrakt som en mulighed for at gøre arbejdet som plejefamilie bedre.

”Man ville godt kunne lave en aftale omkring løn, pension, varslerne omkring opsigelse og sådan noget, uden at det dermed er en traditionel overenskomst. Det kunne være en aftale om løn, hvor der var en bedre forudsigelighed i forhold til lønning af plejefamilierne,” siger Verne Pedersen.  

 

Ingen overenskomst på vej

Selvom Verne Pedersen kan se mulighederne i en kontrakt, så ser hun helst,  at der kommer en overenskomst for plejefamilier. Socialpædagogernes Landsforening har da også arbejdet længe for at sikre plejefamiliernes løn- og ansættelsesvilkår i en overenskomst.

“For os er en overenskomst til plejefamilier noget, der sagtens kan være forskellig fra en traditionel overenskomst, som vi kender. Barnet bor i en familie, så det er en anden ramme,” siger Verne Pedersen

Det er endnu ikke lykkes at lave en overenskomst, fordi KL ikke har været interesseret i at indgå en overenskomstaftale med Socialpædagogernes Landsforening.

Det har ikke været muligt at træffe nogen fra KL’s socialudvalg, men kontorchef i KL’s Center for Social og Sundhed, Niels Arendt Nielsen, skriver i et mailsvar:

”KL og kommunerne mener, at det er væsentligt, at der for plejefamilierne er gennemskuelige rammer for aflønning af opgaven som plejefamilie.”

Det er ikke klart, om KL vil lave en aftale, der sikrer plejefamiliers løn- og ansættelsesforhold, men det er muligt for kommunerne at lave aftaler, hvor plejefamilier får en fast løn.